Nye afsløringer fra Pokémon Sun og Moon

Det er blevet afsløret at de kommende Pokémon Sun og Pokémon Moon-spil vil indeholder en ny metode til at træne ens Pokémon kaldet Hyper Training. Dette giver mulighed for at forbedre IV stats, officielt kaldet Individual Strengths, for en Pokémon der er nået level 100. Dette er en pendant til Super Training, som blev introduceret i Pokémon X og Y, og gav mulighed for at træne EV stats, officielt kaldet "base stats". Hyper Training er første gang i Pokémon spillene at man får mulighed for at påvirke IV stats efter at en Pokémon er fanget.

Hyper Training foregår hos Mr. Hyper, som er en Non-Playable Character (NPC) i spillene. Han udfører Hyper Training i bytte for Bottle Caps, som er sjældne genstande der kan findes i Pokémon Sun og Moon.

Senere i år vil der blive distribueret en Magearna, som vil have en Silver Bottle Cap som Item.

Der er også blevet løftet sløret for flere nye Pokémon, samt nye abilities.

Wimpod er en Bug/Water-type Pokémon. Den har en ny ability kaldet Wimp Out, hvilket får den til at flygte eller skifte ud når dens HP falder til under det halve.

Bounsweet er en Grass-type Pokémon. Den har enten Leaf Guard eller Oblivious som ability.

Comfey er en Fairy-type Pokémon. Den har enten Flower Veil eller en ny ability kaldet Triage, som giver højeste prioritet til angreb, som gendanner en Pokémons HP.

Mudsdale er en Ground-type Pokémon. Den kan enten have Own Tempo eller den nye ability Stamina, som øger dens Defense når den bliver udsat for et angreb.

Mimikyu er en Ghost/Fairy-type. Den har en ny ability kaldet Disguise, som gør at en Pokémon ikke pådrages skade når den udsættes for et angreb, hvorefter dens udseende ændrer sig, det virker dog kun én gang.

Bewear er en Normal/Fighting-type Pokémon. Den har enten en ny ability kaldet Fluffy eller Klutz. Fluffy halverer skaden påført af et fysisk angreb, men fordobler derimod skaden fra Fire-type angreb.

Kilde: Bulbanews

Nye Pokémon

Kommentarer
Ingen kommentarer
Log ind for at kommentere